Vores øl bevarer mange flere smags– og duftindtryk, når man ikke filtrerer og pasteuriserer brygget. Ved tapning i Juel’s Bryg er øllet et levende produkt, som modnes på flasken.
Modningstiden afhænger af hvilken øltype, der brygges. Det mest markante er, at humlens aroma, krydrede smag og bitterhed aftager over tid.
Alkoholstærke øltyper vil ofte blive mere harmoniske og portvinsagtige ved længere modning – lidt som god vin.
FLASKEMODNING
Det ufiltrerede øl ser lidt mere tåget ud, når det skænkes i et glas, og ved flaskemodnede øl opstår der et lille lag bundfald i flasken.
Vi anbefaler derfor at transportere og opbevare flaskerne opretstående, hvis det er muligt.
Familien i bryghuset består af far Henning, mor Anni, datteren Mette og hendes mand Brian, vores handyman Gert, men ikke mindst Jesper, der er husets brygger, samt hans kone, Stine der er med til at få det til at køre rundt.
Juel’s Bryg er ikke kun et lokalt bryggeri. Vi er en familievirksomhed, hvor alle har et ansvarsområde. Det er med til at styrke udviklingen af bryghuset, ligesom det betyder, at vi alle sammen ”leger med det samme legetøj.”